Påsken ligger tidligt i år. Og det fremgår med al tydelighed i ugens reklamer, at nu er der tilbud på påske-dit og påske-dat. Jeg glæder mig til påske. Men det er ikke så meget de ydre ting, jeg tænker på. Tværtimod så kan de let komme til at dække over det egentlige.
Nej, jeg glæder mig til at finde glæde og ro på den indre front ved at mindes, at Jesus besejrede dødsriget og opstod fysisk og blev set af mange mennesker. Og så kommer det: Hans sejr over døden er min sejr over døden, fordi jeg ser Jesus som min stedfortræder. Hold da op, hvor det er stort. Hvor tit tænker man ikke på, at ens alder ubarmhjertigt ræser mod en afslutning af livet.
I påsken vil jeg tænke på, at der er et evigt liv efter døden. Så bliver alder ikke en negativ glidebane, men en overgang til det fuldkomne i Guds verden. Du ønskes en glædelig påske. Og jeg minder dig om, at du er inkluderet i Jesus' opstandelse. Grib denne tryghed!
søndag den 7. marts 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
0 kommentarer:
Send en kommentar